GØR SOM SY LEE OG TAG VEGANERUDFORDRINGEN!

Hej venner!

I en af mine seneste blogindlæg fortalte jeg jer om at jeg har tilmeldt Sy Lee til Veganerudfordringen. I går var jeg lige et smut forbi ham, da vi synes det kunne være fedt at fortælle om hvorfor Sy har sagt ja til udfordringen. Som jeg siger i videoen, så var det slet ikke min egen idé at Sy skulle prøve at være veganer. I det sidste halve år, har han snakket om at det kunne være spændende at prøve. Sy har været vegetar før, så derfor kunne han godt tænke sig at prøve hvordan det er at være veganer.

Han starter d. 1 februar, hvor udfordringen så vil kører i 22 dage (altså til d. 22 februar). Siden Sy Lee er personligtræner og kostvejleder, så tror jeg han hurtigt ville kunne mærke en forskel i løbet af et par dage, siden han bruger sin krop rigtig meget. Sy træner meget og den primære grund til han tager udfordringen op er for hans egen sundhed.

Jeg synes det er pisse sejt af ham, og det jeg nok er mest overrasket over er, at selvom Sy Lee og jeg er meget forskellige, så er vi så åbne for hinandens syn på verdenen og vi er begge klar på at udfordre hinanden og prøve noget nyt – det var jo ikke mere end en uge siden jeg stod på scenen til Reality Awards, hvor jeg fyrede en konfettikanon af til Sy Lee’s optræden.

Husk endelig at følg Sy Lee’s YouTube-kanal samt hans blog, da han i Februar måned har en masse spændende veganske videoer på programmet. Hvis i har lyst til at tage udfordringen i 22 dage, så hop endelig ind på veganerudfordringen.dk – der er 9 dage til udfordringen starter!

Nu vil jeg koncentere mig om at få redigeret alle de videoer, som jeg ikke fik op i december pga. tekniske problemer… Selvom det ikke er jul længere, så skal 3. og 4. advent op og glæd jer også til 2 videoer, som er lavet i samarbejde med suztain.dk

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar