Hej venner!

I dag har jeg både en spændende og akavet video til jer. For ca. en uge siden ankom en masse lækkert tøj jeg havde købt på missguided.eu. Som en bonus, så var der 50 procent på alting, og når jeg kigger på deres hjemmeside, så kan jeg stadig se at man kan få 50% ved at bruge koden: go50 – jeg tror at tilbuddet kører hele marts måned, så skynd jer, hvis i har et behov for en ny kjole eller andet fint tøj. (Jeg vil med det selvfølgelig ikke anbefale børn under 15 år at købe høje hæle eller tøj der udsender seksuelle signaler, som der jo er meget af både i denne video og på missguided.eu)

Jeg burde nok lave en video om det her, men for mange år siden, så var jeg en virkelig materiel pige. Jeg skulle have de dyreste mærkevarer og det var egentlig en latterlig konkurrence mellem veninderne om hvem der så flottest ud. Dengang var jeg altså kun i min preteen år – altså de her 13-14 år. I dag ser jeg det som en gang hjernevask, da jeg selv har lært en del og spurgt mig selv hvorfor jeg havde sådan et materielt behov. Jeg gjorde det fordi der var status i at have de her ting, og jeg følte at jeg var “noget”, når jeg gik med de her ting… Dengang var det mærker som D&G, DKNY, Diesel, Killah mm. som var hot. I dag ser jeg en tendens til at det er de helt high class og ekstremt dyre mærker, som børn og unge hunger efter såsom Chanel, Louis Vuittion, Gucci mm. Jeg synes det er alt for meget og det er et pres at skulle leve op til noget, som meget få mennesker har råd til. Det er noget jeg har snakket med mange af mine følgere omkring, og jeg glæder mig til at lave videoer om disse emner i fremtiden!

Første gang jeg har købt nyt tøj i 2 år: 

Ja, som titlen siger, så har jeg ikke købt nyt tøj i 2 år… Jeg har fået sponsoreret et par enkelte stykker tøj, men jeg har ikke selv købt nyt tøj i 2 år. Det var noget jeg virkelig gjorde en gang om måneden for måske 3 år siden, men dengang solgte jeg så tøjet videre eller gav det til genbrug, når jeg ikke rigtig gik i det længere. Det er noget jeg er vokset op med, og jeg er rigtig glad for jeg aldrig har smidt tøj eller ting ud. Det er en af mine største værdier. Også dengang jeg gik i mærketøj, så solgte jeg det også på trendsales, så på den måde kunne jeg købe og sælge tøj, hvilket økonomisk set er rigtig smart.

Siden jeg nu lever et helt andet liv end jeg gjorde for 6 måneder siden, så kan jeg mærke at jeg har et stort behov for at starte på en frisk. Jeg vil gerne udvikle mig, og leve livet fuldt ud. En ting jeg virkelig har savnet er at gå op i mig selv. Især min tøjstil og sprede gode budskaber og give tips om naturlig skønhed. Det kommer der meget mere af på kanalen i løbet af året!

Her kan I tjekke alle links af tøjet mm. som jeg har med i videoen – tryk på billedet for at hoppe ind til hjemmesiden:

 Str. 36 Str. 36Str. 36
 (Udsolgt)Str. 36One SizeStr. 38

Overdel: Str. 38

Underdel: Str. 38

Str. 36

Str. 36

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

Hej venner!

Så er det igen tid til endnu et genbrugs haul! I det sidste blogindlæg til mit genbrugs haul, så snakkede jeg om at man sagtens kan købe gaver fra genbrug. Jeg spurgte jer så på Instagram om jeres holdning til det, hvor I svarede således:

Det var sjovt at se at 2/3 ville købe en genbrugt gave, hvor 1/3 ikke ville gøre det. Det er i hvert fald dejligt at se at folk er blevet meget mere åbne over for genbrug. Jeg har igen købt en gave til Sy Lee, og denne gang blev det en fin cardigan som I kan se i videoen. Det er så fedt at se hvor vild Sy er blevet med genbrug. Han dukker endda op på den røde løber i tøj fra min lokale genner! Det er så nice og jeg håber at I andre er blevet inspireret til at handle genbrug, for man sparer en masse penge, skåner miljøet og derfor kan man have rigtig god samvittighed!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

Hej venner!

Puha, hvor har jeg altså meget at se til. Jeg er virkelig ked af at jeg har været væk i så lang tid, men nu er jeg jo startet skole igen, så derfor må jeg nedprioriterer både bloggen og min YouTube-kanal. Det virkelig fantastiske er lige nu at jeg har påskeferie, så i denne her uge skal jeg bare nå alle de ting jeg er bagud med! Jeg går endelig i gang med min sell-out shop også er jeg også i gang med mange spændende projekter. Jeg kan virkelig mærke en kæmpe glæde lige nu blandt venner og familie hvilket bare er så fantastisk, så glæd jer til at se hvad jeg har at byde på i dette år – det skal nok blive godt!

Når, men nu skal det jo handle om at jeg virkelig har været på tilbudsjagt i både Lidl og Netto. Det er så fedt at se efterspørgslen stige på veganske produkter! Jeg nyder at prøve nye retter af, og inspirerer jer derude!

KOMMER DER IKKE SNART OPSKRIFTER OG MADLAVNING PÅ MINE SOCIALE MEDIER?

En ting I virkelig spørger om hver gang jeg lægger en ret ud på enten min Instagram- eller min Snapchatstory, er om jeg ikke vil give jer opskriften eller om jeg ikke kan lave en video, hvor jeg viser jer hvordan jeg laver vegansk mad.

Hvis der er noget jeg virkelig gerne vil, så er det virkelig at inspirere jer derude med min veganske livsstil, men efter en masse erfaring, så har jeg bare fundet ud af hvor krævende det er at lave mad alene og filme det samtidigt. Det er overhoved ikke nemt, når man skal rykke på kameraet, zoome ind og ud hele tiden og rette lyset. Mit køkken er også virkelig småt, så for nu, så er det bare fine Instagrambilleder i får. Så håber jeg at jeg i fremtiden kan lave nogle lækre madvideoer til jer! Det kræver i hvert fald mere end et kamera at gøre, hvis det skal være videoer, hvor I selv kan rekreerer de retter jeg laver.

Men udover det, så håber jeg I kunne lide at se med, og jeg glæder mig så meget til det her år! Det bliver fantastisk!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

Hej Venner!

I dag har jeg Xenia, Alma & Marie med i Debathjørnet, da de lige kom forbi, for at interviewe mig til en avis. Emnet var krop og idealer, hvilket er et debatemne jeg har en stor passion til. Vi fik virkelig hygget os og snakket meget, også fik vi også taget nogle funky billeder af mig i mine superwomen underhyler. Det var så hyggeligt at være sammen med pigerne, da de var så nysgerrige, hvilket jo kun er sundt.

Selve hele pointen er jo at elske sig selv, når vi snakker om udseende, krop & idealer. Det tog mig rigtig lang tid at elske mig selv 100% for den jeg er i dag, da man som barn og teenager, er meget letpåvirkelig, og man gerne vil accepteres. Det var sjovt at snakke med pigerne, da jeg kunne relatere til hvor de er I deres liv lige nu. De er 13-14 år, og det var virkelig den alder, hvor alting bare blev vendt op og ned for mig. Status, penge og popularitet var emner, som  gjorde at jeg følte mig presset til at skulle gå i det dyreste mærketøj og have det rigtige udseende. Det er sjovt at tænke på, at jeg har været det helt modsatte personlighedsmæssigt, så det er nok også derfor jeg er så passioneret, og gerne vil sprede en masse budskaber, da jeg selv har været der, hvor mange børn og unge er lige nu. Det var virkelig nogle gode spørgsmål pigerne havde, og det er så dejligt at se, at der er så mange af jer der kontakter mig, som gerne vil have noget hjælp til jeres projekter i skolen efter jeg postede mit sidste afsnit af debathjørnet, hvor jeg også havde 3 piger med, som interviewede mig til deres skoleprojekt.

Som titlen siger, så har jeg virkelig brugt mange år på at finde ud af hvem jeg er. Jeg ved af erfaring, at de virkelig er noget af det vigtigste at skabe sine egen identitet og mål i livet. Selve hele pointen ved at have denne her blog og YouTube-kanal, er jo at dele ud af mine erfaringer og hjælpe børn, unge samt voksne, og være en god rollemodel. Jeg ved hvem jeg er, og jeg kender alle sider af mig selv, og jeg er klar over både mine negative og positive sider. Jeg er ikke perfekt på nogen måde, men jeg vil for hver dag blive en bedre version af mig selv. Man udvikler sig hver dag. Der er nye udfordringer, og det er bare vigtigt at man er opmærksom på at alle ens handlinger og ord, som på en eller anden måde vil påvirke verdenen omkring en. Mange mennesker har det med at blame andre for deres egne fejl, og her er det bare super vigtigt at man udvikler sig selv og bliver stærk nok til at man kan finde ud af at reflektere over alle de situationer, hvor man har mulighed for at gøre noget, så man ikke ender med at fortryde noget – der findes ikke en værre følelse efter min mening.

Jeg vil snakke meget mere om det at lære at elske sig selv i fremtiden – også når jeg starter serien Den Uperfekte Brevkasse op igen. Jeg får så mange henvendelser fra jer, hvilket er så dejligt, og jeg bliver så glad og rørt, når I skriver til mig om jeres problemer. Det føles fedt, at kunne hjælpe og gøre en forskel.

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx