Hej venner,

I dag i Debathjørnet skal vi snakke om krænkere på YouTube. I weekenden poppede der en en video op på min feed, hvor man kan se Nanna Skovlunde, Fie Laursen og jeg græde på thumbnailen. Videoen var lavet af ingen andre end Johnni Gade, og det pissede mig virkelig af, da jeg skrev til Johnni i december måned, at jeg synes det var enormt krænkende at han havde lavet en video, hvor han bruger min sårbarhed imod mig, og twister de videoklip hvor jeg græder over en rigtig ubehagelig situation, og gør det til “humor”, hvilket det på ingen måde er. Nu gør han det igen, og det bekræfter jo bare at manden ikke besidder nogen form for empati, respekt eller moral. Johnni er en voksen mand i forhold til mange af de andre YouTubers. Selv Numse Rasmus, som fordoblede sit følgertal på at lave videoer om mig, endte faktisk med at slette de fem krænkende videoer, som han havde lavet. Jeg synes det er rigtig dumt at sprede budskabet til børn og unge, at man er svag, eller en taber, fordi man kan være sårbar på en platform som YouTube. Jeg har ikke et behov for at forsvare at jeg græder i en video, for det har jeg fandme lov til, og det er sku da også det mest naturlige, når man faktisk finder ud af at man har fanget en krænker og nøgenbilledesamler på nettet. Det er ikke sikkert for børn og unge, at der render sådan en mand som Hamsa Yassin rundt. Der er selvfølgelig en grund til hvorfor Hamsa er blevet som han er, og det kan man også se i hans videoer, hvor han fortæller om sin barndom, hvor han er blevet udsat for massiv omsorgssvigt. Selv om Hamsa er blevet krænket, så giver det ham ikke ret til at krænke andre. Jeg tror der gik 6 måneder fra dramaet startede, før folk virkelig fattede, hvor farlig, grænseoverskridende og krænkende Hamsa Yassin er. Dramastarteren Jacob (Jaxstyle), har brugt så meget tid på at blande sig i denne her sag, ved at lave et karaktermord på mig og gøre mig utroværdig, men den virker ikke længere. Han er så desperat, at han over to omgange, har prøvet at få lukket min kanal, ved at anmelde mine videoer. I efteråret var det hans følgere, som prøvede at hjælpe ham, og her i starten af året var det nogen af hans YouTube venner som prøvede at hjælpe ham. Begge gange mislykkedes hans mission, da der selvfølgelig ikke var noget at klage over, men forhelvede, hvor er jeg træt af at YouTube ikke gør noget. Det der sker, når man klager over en video er at den bliver taget ned med det samme, også går der ca. 3-4 uger før den bliver uploadet igen medmindre Jacob gerne vil gå videre i retten med sagen – det tror jeg ikke han gider at bruge sin tid på, når jeg har brugt videoklip under fair use… Han er så dobbeltmoralsk, og det lyser ud af ham, hvor misundelig han er, og det samme gælder mange andre YouTubers. De kan ikke unde hinanden noget godt, og de behandler en, som om man er en konkurrent. Som jeg har sagt tidligere, så er det ikke en konkurrence for mig at være en offentlig person, men det er det for så mange af de andre YouTubers, som ikke bestiller andet end at blande sig i de videoer man uploader. Som Carl-Mar Møller siger i et klip i min video, så er krænkeren en svag personlighed (typisk en narcissist). Det glæder jeg mig til at snakke mere om i løbet af dette år. Til alle jer der læser med, så find jer ikke i at blive krænket. Om det er på nettet, i skolen, på arbejdspladsen, af vennerne eller af din egen familie, så sig fra og det bedste man kan gøre med sådan nogen narcissisttyper, er at få hjælp og opbakning fra dine nærmeste og ikke gå alene med dine oplevelser. Du skal være opmærksom på at det narcissisten gør, er at overbevise dig at du ikke er god nok, og en adfærd som denne er så destruktiv for din udvikling af din identitet. Don’t let that happen!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar