Halløj venner!

Nu er det godt og vel 3,5 måneder siden jeg har brugt bloggen, og det er der en rigtig god grund til:

Før i tiden skrev jeg et lille blogindlæg til alle de videoer jeg lavede, men siden jeg har ændret hele strukturen på min YouTube kanal, så er jeg begyndt at skrive en mindre beskrivelse af hvad videoen handler om i beskrivelsesboksen på YouTube, i stedet for her på bloggen, da det er meget nemmere, og det er ikke lige alle videoer, som man kan skrive et blogindlæg til.

Jeg vil rigtig gerne bruge bloggen på en lidt mere logisk måde fremover, og jeg tænker, at den skal bruges til videoer, hvor en længere beskrivelse indgår. F.eks. til opskrifter på lækker vegansk mad, beskrivelse af et D.I.Y projekt eller andet guidens, anbefalinger af veganske og bæredygtige produkter samt evt. links og rabatkoder i forbindelse med et samarbejde med en virksomhed, organisation eller selskab – her vil jeg nok skrive en lidt mere detaljeret anmeldelse med mine egne erfaringer. 

Jeg vil gerne vise min veganske og bæredygtige livsstil på bloggen, så det springer i øjnene – planen er at bloggen skal være rigtig flot visuelt med en masse flotte billeder, når jeg laver indlæg. Videoer der udelukket handler om underholdning vil finde sted på min YouTube kanal, og videoer, hvor jeg har fokus på hjælp til sociale problemer – skal jeg lige tænke lidt over – jeg ved ikke om det bare skal være på YouTube eller om det skal smeltes sammen med bloggen…

Nu hvor jeg er begyndt at vlogge på YouTube (hvilket er en videogenre, hvor man filmer en hel dag/begivenhed), så finder jeg det ret så meningsløst at skrive et blogindlæg til disse videoer – medmindre en af de overstående emner finder sted.

Jeg vil gerne have mere fokus på min sell-out shop, så derfor har jeg skiftet forsiden på hjemmesiden, og glæd jer – der kommer nye items meget snart! 😉

Det jeg prøver at sige er, at jeg gerne vil gøre et godt stykke arbejde med denne her blog, da jeg mener at jeg selv har brugt den forkert!

Jeg glæder mig til at vise jer alle de idéer jeg har i mit hovedet!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx