Hej venner!

I dag vil jeg fortælle om en meget traumatisk episode, som jeg var ude for, da jeg var 10 år gammel. Jeg synes det er vigtigt at I lærer mig bedre at kende, så I kan forstå hvorfor jeg brænder for at hjælpe jer derude med sociale problemer. Symptomerne på at man er et mobbeoffer eller at man har været ude for traumer, er ikke rigtig noget, som folk er særlige opmærksomme på, hvilket er noget jeg rigtig gerne vil snakke om. En af mine store drømme er at lave foredrag, hvor jeg besøger en masse forskellige skoler, hvor jeg snakker om adfærd, og hvorfor det er så vigtigt at have empati og en forståelse for andre mennesker. Jeg ser tydeligt at vi lever i en krænkerkultur, hvor folk med en narcissistisk eller psykopatisk adfærdsmønster kontrollerer. Det ses i film, i skolegården, på jobbet og mange andre steder. Det var #metoo kampagnen også et tydeligt bevis på sidste år sammen med mine egne oplevelser som jeg delte, som blev vendt 180 grader.

Racisterne prøvede at slå mig i ihjel med et baseball bat:

Det her er historien om hvordan nogle 6. klasses drenge prøvede at slå mig ihjel fordi jeg var anderledes. Det er en event jeg kigger tilbage på, hvor jeg ser mig selv som at værende faget i en krigszone, som jeg ikke kunne komme ud af, fordi jeg ikke vidste hvordan. Når man er mobbeoffer bliver man hjernevasket til at tro på alt hvad en mobber siger. Man er letpåvirkelig, og man lever i frygt. Angsten tager over, og man er i en rus af stress og en masse adrenalin, hvilket på ingen måde er sundt. Når man er så lille, så har man ikke redskaberne til at kunne handle på samme måde, hvis man var teenager eller voksen. Logik er først noget børn rigtig udvikler i starten af teenage årene.

Mobningen startede også da jeg var 6 år gammel, så det har været et adfærdsmønster, som jeg har dannet igennem mange år for at kunne overleve… Der er sikkert mange af jer der tænker at denne situation ikke er så langt fra den måde jeg har håndteret dramaet på YouTube sidste år. Det er også korrekt, og det er også noget jeg vil snakke mere om i en anden video.

Mit budskab er bare at I ikke skal finde jer i at blive mobbet. Man bliver som sagt helt hjernevasket af de mennesker der mobber en, da de er så gode til at kontrollere og overbevise en om at de kan ødelægge ens liv – men de kan intet gøre, hvis du ikke lader dig kontrollere. Lad ikke frygten komme til dig – vær stærk og få hjælp af en du stoler 100% på.

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx