Hej venner!

I dag har jeg både en spændende og akavet video til jer. For ca. en uge siden ankom en masse lækkert tøj jeg havde købt på missguided.eu. Som en bonus, så var der 50 procent på alting, og når jeg kigger på deres hjemmeside, så kan jeg stadig se at man kan få 50% ved at bruge koden: go50 – jeg tror at tilbuddet kører hele marts måned, så skynd jer, hvis i har et behov for en ny kjole eller andet fint tøj. (Jeg vil med det selvfølgelig ikke anbefale børn under 15 år at købe høje hæle eller tøj der udsender seksuelle signaler, som der jo er meget af både i denne video og på missguided.eu)

Jeg burde nok lave en video om det her, men for mange år siden, så var jeg en virkelig materiel pige. Jeg skulle have de dyreste mærkevarer og det var egentlig en latterlig konkurrence mellem veninderne om hvem der så flottest ud. Dengang var jeg altså kun i min preteen år – altså de her 13-14 år. I dag ser jeg det som en gang hjernevask, da jeg selv har lært en del og spurgt mig selv hvorfor jeg havde sådan et materielt behov. Jeg gjorde det fordi der var status i at have de her ting, og jeg følte at jeg var “noget”, når jeg gik med de her ting… Dengang var det mærker som D&G, DKNY, Diesel, Killah mm. som var hot. I dag ser jeg en tendens til at det er de helt high class og ekstremt dyre mærker, som børn og unge hunger efter såsom Chanel, Louis Vuittion, Gucci mm. Jeg synes det er alt for meget og det er et pres at skulle leve op til noget, som meget få mennesker har råd til. Det er noget jeg har snakket med mange af mine følgere omkring, og jeg glæder mig til at lave videoer om disse emner i fremtiden!

Første gang jeg har købt nyt tøj i 2 år: 

Ja, som titlen siger, så har jeg ikke købt nyt tøj i 2 år… Jeg har fået sponsoreret et par enkelte stykker tøj, men jeg har ikke selv købt nyt tøj i 2 år. Det var noget jeg virkelig gjorde en gang om måneden for måske 3 år siden, men dengang solgte jeg så tøjet videre eller gav det til genbrug, når jeg ikke rigtig gik i det længere. Det er noget jeg er vokset op med, og jeg er rigtig glad for jeg aldrig har smidt tøj eller ting ud. Det er en af mine største værdier. Også dengang jeg gik i mærketøj, så solgte jeg det også på trendsales, så på den måde kunne jeg købe og sælge tøj, hvilket økonomisk set er rigtig smart.

Siden jeg nu lever et helt andet liv end jeg gjorde for 6 måneder siden, så kan jeg mærke at jeg har et stort behov for at starte på en frisk. Jeg vil gerne udvikle mig, og leve livet fuldt ud. En ting jeg virkelig har savnet er at gå op i mig selv. Især min tøjstil og sprede gode budskaber og give tips om naturlig skønhed. Det kommer der meget mere af på kanalen i løbet af året!

Her kan I tjekke alle links af tøjet mm. som jeg har med i videoen – tryk på billedet for at hoppe ind til hjemmesiden:

 Str. 36 Str. 36Str. 36
 (Udsolgt)Str. 36One SizeStr. 38

Overdel: Str. 38

Underdel: Str. 38

Str. 36

Str. 36

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

Hej venner!

Så er det igen tid til endnu et genbrugs haul! I det sidste blogindlæg til mit genbrugs haul, så snakkede jeg om at man sagtens kan købe gaver fra genbrug. Jeg spurgte jer så på Instagram om jeres holdning til det, hvor I svarede således:

Det var sjovt at se at 2/3 ville købe en genbrugt gave, hvor 1/3 ikke ville gøre det. Det er i hvert fald dejligt at se at folk er blevet meget mere åbne over for genbrug. Jeg har igen købt en gave til Sy Lee, og denne gang blev det en fin cardigan som I kan se i videoen. Det er så fedt at se hvor vild Sy er blevet med genbrug. Han dukker endda op på den røde løber i tøj fra min lokale genner! Det er så nice og jeg håber at I andre er blevet inspireret til at handle genbrug, for man sparer en masse penge, skåner miljøet og derfor kan man have rigtig god samvittighed!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

Hej Venner!

Så er det tid til endnu et genbrugs haul! I denne her omgang, vil jeg snakke lidt om at man sagtens kan købe genbrugte gaver til andre. Sidste tirsdag var jeg i min lokale genner med min far, og der fandt jeg et smukt halstørklæde til 20 kr fra Moss Copenhagen, som jeg bare måtte købe til Sy Lee. Han har jo fødselsdag meget snart, så derfor tænkte jeg at det ville være den perfekte gave. Sidst Sy Lee og jeg var i min lokale genner, så så han at jeg havde købt et gråt halstørklæde fra Moss Copenhagen, fra en anden gang jeg havde været et smut forbi min genbrugsbutik (se videoen HER). Sy blev så overrasket at man kunne købe kvalitetsmærker i en genbrugsbutik, og han endte også med at selv at finde en masse ting. Han brugte faktisk over 300 kr den dag, og han fik nok købt 7 ting, så det var bare fantastisk.

NEJ, DET ER IKKE ULÆKKERT AT HANDLE GENBRUG!

Der er sikkert en masse der tænker, at det er ulækkert at handle genbrug, og man ikke kan være bekendt at købe en gave som har været brugt… Der tager I roligt fejl, hvis I har den opfattelse, da der er så meget guld i en genbrugsbutik, loppemarkeder, DBA.dk eller andre hjemmesider, som sælger genbrugsvarer. Jeg har fundet så mange kvalitetsmærker i den tid jeg har handlet genbrug, hvor jeg har sparet en masse penge. Selvfølgelig skal du ikke bare gå ned i en genbrugsbutik og regne med, at du lige med det samme kan finde en kvalitetsvarer til ingen penge. Der er for det meste kun en af hver ting i en genbrugsforretning, så tag det endelig med ro, og brug tid på at finde en gave til en du holder af. Jeg ser lidt at handle genbrug, som en sport eller en skattejagt. Det tager tid, man skal prøve og prisen skal være rimelig. Der er jo mange genbrugsmuligheder rundt omkring i landet, så det handler jo bare om at gå i gang og udforske de forskellige muligheder der er. Om det er tøj, smykker, møbler eller noget helt andet, så kan du sagtens finde det genbrugt. Halvdelen af mit tøj kommer fra genbrug og halvdelen af mine møbler er købt på dba.dk.

Jeg tror det fedeste ved at købe en gave der er genbrugt, er, at se hvor glad den person bliver for selve gaven. Det handler ikke om penge. Det er jo fuldstændig meningsløst efter min mening, at bruge tusindvis af kroner på noget, bare fordi det er en mærkevarer. For mig er det kvaliteten der er det vigtigste, og det finder man meget af, når man handler genbrug. Jeg har f.eks. fundet kvalitetsmærker som: Dr. Martens, Casio, Burberry, Converse, Dyrberg Kern, Vans, Nike, Adidas og meget mere, når jeg har handlet genbrug. Men værdien af mærket er fuldstændig ligesom de andre mærker i forretningen, hvilket bare er totalt fedt. Her kan man da godt sige der er dømt ligestilling. Det eneste der bliver solgt dyrt er antikvarer, hvilket jo også er helt i orden. Jeg har tænkt mig at lave en genbrugsguide til jer derude, så skriv endelig en kommentar, hvis I kunne tænke jer det!

I må have en super dejlig onsdag og pas godt på hinanden!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

 

(DENNE VIDEO ER FRA D. 28/11-2017 – PGA. TEKNISKE PROBLEMER KOMMER DEN FØRST OP NU – ENJOY)

Hej venner

 I dag skal vi lave endnu et genbrugs haul – og som en bonus, så har vi Sy Lee med i dag! Han har fulgt meget med i mine genbrugs hauls og da jeg fandt et par rulleskøjter i en af mine seneste genbrugs hauls, så var han hooked, da han virkelig gerne vil have et par til sommer!

Vi besluttede så os spontant at tage ned i min lokale genner her sidste tirsdag, og der gik ikke mere end 2 sekunder også fandt Sy de rulleskøjter han havde drømt om.

Selvom det regnede af helvede til, så havde vi en fantastisk tur. Sy endte med at handle for 330 kr og jeg tror han fik købt ca. 6-7 ting. Han fik samme boblende følelse, som jeg altid plejer at få hver gang jeg handler genbrug, og det var så dejligt at se hvordan alle Sy’s fordomme om genbrugstøj blev nedbrudt med det samme. Tjek hans genbrugs haul lige her:

Dagen efter sendte han mig en snap af ham og hans nye jakke, hvor han havde det største smil på læben – det gjorde mig så glad! Det bliver ikke sidste gang Sy og jeg tager ned i min lokale genner!

Jeg sætter meget mere pris på mine genbrugsfund end noget jeg har købt i f.eks. H&M, da der er en oplevelse bag fundet. Det man køber i genbrug er billigt, du skåner miljøet også er der kun en af hver ting, så på den måde er det unikt og du kan føle dig let speciel 😉

Jeg håber I synes det var sjovt at have Sy, som jo er rigtig glad for mærketøj. Det er dejligt at vi kan lære en masse af hinanden selvom vi er virkelig forskellige!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

(DENNE VIDEO OG DETTE INDLÆG ER LAVET I SAMARBEJDE MED FOOTWAY.DK)

Hej venner!

I dag skal vi lave en fashion video og hold da op! Det er næsten et år siden jeg har lavet sådan en video… Det er simpelthen for dårligt, men glæd jer til det nye år, hvor der kommer meget mere vegansk mode, beauty, mad, boligindretning mm. Det var noget af en udfordring at lave denne her video, da jeg egentligt havde aftalt med Footway.dk at jeg kun skulle lave et blogindlæg, men siden jeg fik en fin rabatkode med: juliakobia10 – så synes jeg altså jeg burde lave en video til jer. Jeg valgte disse 3 par sorte sko:

Duffy 86-86501 Black (IKKE VEGANSKE)

Duffy 97-09500 Black

  

 Det var helt tilfældigt at jeg valgte alle disse sko fra mærket Duffy. Mit formål med denne video, var at vise hvor nemt det er at handle vegansk, når det kommer til sko, men den gik 33% i vasken, da jeg fandt ud af efter jeg havde filmet videoen, at de creepers jeg valgte er lavet af ruskind eller suede, som man siger på engelsk. Hvor blev jeg bare irriteret, men jeg er på ingen måde perfekt… Sådan noget sker, men på den anden side, så er det også fedt for mig at vise jer at jeg også kan lave fejl. Jeg går meget op i at være oprigtig og det er det eneste rigtige, når der opstår, sådan en situation. Jeg vil sælge skoene på mit sell-out shop, som kommer i det nye år, hvor man kan byde på dem. Jeg må åbne øjnene lidt bedre næste gang jeg handler.

Når, men nu til hvad det her handler om. Jeg har ingået et samarbejde med Footway.dk, fordi jeg virkelig synes de har meget godt at byde på. Hjemmesiden er nemt at betjene og fragten er super hurtig. Footway.dk sender sko til 11 lande her i Europa og de har et hav af forskellige slags sko. Både til kvinder, mænd og børn. De har alle de kendte mærker og de har også rigtig mange billige sko. Det er en perfekt julegaveidé og slå til nu, hvor jeg har en rabatkode til jer på 10% – juliakobia10

Jeg synes virkelig man har manglet en hjemmeside som Footway.dk, som kun sælger sko. De gør det så professionelt og lige til, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Der er 180 dages returret og du får et klistermærke med, så du ikke skal betale for fragten, hvis du nu lige købte nogen sko ved en fejl, eller hvis du valgte den forkerte størrelse. Jeg er meget overrasket over at Footway.dk ikke er så kendt her i Danmark.

I min video valgte jeg at sætte alle disse 3 par sko sammen med et festoutfit, hvor skoen, så skulle bestemme om hvilken festlig vibe man havde. Casual, party og classy blev det til og jeg synes virkelig at alle skoene endte med at passe fantastisk til det fine outfit jeg valgte:

(Kjolen fra Moss Copenhagen er desværre ikke på deres hjemmeside længere…)

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

 

(DETTE INDLÆG ER LAVET I SAMARBEJDE MED SPEJDER SPORT I HILLERØD)

Hej venner

For et par dagen siden, gik jeg en tur med min far i min hjemby Hillerød, hvor jeg fik øje på den nye Spejder Sport butik i gågaden. Jeg blev helt forelsket i en Fjållräven rygsæk, som jeg så i vinduet. Jeg tænkte at den kunne erstatte den læderrygsæk, som jeg valgte at give væk. Efter jeg er blevet veganer, så har jeg taget en masse etiske valg. Jeg er i en proces, hvor jeg fokusere på at erstatte ting jeg har i hjemmet med bæredygtige alternativer.

Jeg kom hurtig i snak med personalet, om hvor meget jeg går op i genbrug og bæredygtighed. De fortalte mig så, at Fjållräven har lavet en ny version af deres populære rygsæk “Kånken”. Den serie hedder så Re-Kånken, og det der er specielt ved denne serie af rygsække, er at hver rygsæk er lavet af genbrugsfalsker. På Fjållrävens hjemmeside skriver de således om tasken: 

“Jeg er lavet af ét enkeltgarn fremstillet af genbrugte plastflasker. Jeg er spinfarvet, hvilket mindsker forbruget af vand, energi og kemikalier. Jeg er klar til at blive brugt, taget med på rejser og elsket. Og i en fjern fremtid kan jeg genbruges og blive til et nyt produkt.”

Jeg synes det er så fantastisk, at der er en virksomhed der gør så meget for miljøet! Jeg blev helt overrasket over hvor mange bæredygtige virksomheder Spejder Sport samarbejder med – her går man om i kvalitet, og man betaler for bæredygtighed og for en bedre fremtid for miljøet. Jeg valgte modellen i grå, som I kan finde HER, men I kan også få tasken i mange andre farver.

Ikke nok med det, så fortalte personalet mig om denne her pose, som holder mikroplaastparktikler væk når man vasker sit tøj. Mikroplast er virkelig et stort problem vi har her i verden. Der er blevet lavet mange undersøgelser om at man hyppigt har fundet mikroplast i mange madvarer, og for blot nogle måneder siden blev det offentliggjort at der er fundet mikroplast i vores drikkevand. Det er ikke sundt og det er virkelig grusomt at vi er et sted i dag, hvor man skal være bange for at drikke vand ud af hanen… Det er dejligt at der er nogen virksomheder der gør en forskel og laver produkter som disse så vi kan få et bedre miljø.

I kan finde posen HER, men husk at rygsækken fra Fjållräven ikke kan tåle at komme i vaskemaskinen!

Jeg håber I vil tænke mere bæredygtigt når I handler, og mange tak til Spejder Sport i Hillerød for rygsækken og posen – jeg er så glad for begge produkter – især fordi de er lavet med omtanke!

Tak for du læste med – du er fantastisk!

xx

 

Hej venner!

I dag er det endnu et genbrugs haul der er på progammet. Nøj, hvor var jeg heldig denne her gang. Jeg fandt så mange lækre ting! Tøj, sko, smykker, køkkenudstyr og meget mere! Det er så fantastisk! Jeg er så glad for jeg fandt nogle lækre vinterstøvler til 30 kr! Det manglede jeg virkelig! I må meget gerne begynde at sende mig billeder eller tagge mig på jeres sociale medier, når i har handlet genbrug! Jeg vil gerne se hvad I finder af fantastiske sager!

Jeg tror jeg har købt for ca. 250 kr og som jeg siger hver gang jeg blogger, så husk at tjekke jeres lokale genbrug. I kan sikkert finde nogle unikke fund!

Det blev til et meget kort indlæg denne gang.

I må have en fantastisk dag!

xx

Hej venner!

I dag skal jeg vise jer hvad jeg har købt i min lokale genner!! Nøj, hvor har jeg glædet mig til at lave denne her video, da jeg har haft 4 store poser gemt under min seng. Der har været så mange fantastiske genbrugs gotter i denne omgang og jeg bliver så glad når jeg finder alle de ting jeg lige står og mangler til ingen penge! Som I ved elsker jeg genbrug og det har jeg efter min far, som solgte genbrugte biler for mange år siden. Han har lært mig ikke at smide ting ud, da der altid er nogen andre der kan bruge det du ikke længere bruger. Jeg synes genbrug og især genbrugstøj er ekstremt undervurderet, men jeg kan da se en kæmpe udvikling fra mit første genbrugs haul til nu! Dette er mit trettende genbrugs haul på YouTube og hold da op, hvor er det fantastisk at se hvor mange af jer der har fået øjnene op for genbrugstøj! Det er så vildt! Der er også mange andre YouTubers der laver genbrugs haul og det er så fantastisk at folk tænker lidt på miljøet og på at spare nogle penge! Det er kun sund fornuft at handle genbrug! Jeg elsker at finde unikke eller antikke fund og det føles så fedt at man selv gør en stor indsats for at finde fantastiske fund, da der jo stort set kun er én af hver ting i en genbrugs butik.

Jeg håber I fik en masse inspiration og I vil hoppe ned i jeres lokale genbrugsbutik og se om der er nogle unikke fund 😉

I må have en dejlig aften

Hej Venner!

Så er det tid til det sidste genbrugs haul inden sommerferien! Jeg er så glad, da jeg har fået købt mange af de ting jeg stod og manglede! Jeg elsker bare at man kan finde så mange unikke ting og at man kan spare en masse penge. Jeg glemte dog at vise jeg mine super smarte rulleskøjter, men dem må i se efter sommerferien til endnu et genbrugs haul!

Jeg håber som sagt at jeg kan inspirerer jer der ude til at hoppe ned i jeres lokale genbrug og at i kan blive mere bevidste om hvad i køber. Bæredygtighed er vejen frem for vores jord og man kan have en masse god samvittighed, når man handler genbrug – især når man f.eks. finder et par Nike Air til 30 kr, som koster 600 kr i butikkerne 😉

Jeg håber i kunne lide at se med!

God sommer!

xx

Hej venner!

I dag skal vi igen lave et genbrugs haul! Jeg elsker virkelig at inspirere jer derude til at oppe ned i jeres egen genbrugsbutik, da i virkelig kan spare en masse penge og i kan finde super lækre ting, som i ikke kunne havde fundet andre steder. Jeg inviterede Mia Friis ned i min lokale genner og hold da op, hvor vi fandt mange lækre ting. Det var helt vildt, da der var 50% på alt i kvindeafdelingen, så vi fik bare alting ekstra billigt!

ca. 1/3 af alt mit tøj stammer fra genbrugsbutikker og folk bliver altid vildt overasket. Jeg er begyndt at leve mere minimalistisk, når det kommer til min garderobe. Jeg har ikke brug for særlig meget tøj og jeg kan godt lide at skifte det ud hver 6 måned, så jeg glæder mig virkelig meget til jeg får min sell-out shop op at køre, så i derude kan genbruge det tøj mm. jeg ikke bruger længere.

Jeg håber i kunne lide at se med!

xx